Verdens mest intelligente udendørsspil!
Kroket er et spændende og fascinerende, teknisk og ikke mindst taktisk spil for 2 eller 4 personer.

En rigtig kroketbane måler ca. 26 x 32 meter, men langt mindre kan gøre det. Afgørende er, at man råder over en (nogenlunde jævn) græsplane, hvor der kan opstilles en rektangulær bane i bredde-/længdeforholdet 2:3, altså fx 10x15m eller 15x22m.

Det er vigtigt, at selve banen er rektangulær, og som afgrænsning kan benyttes selve plænens kant, eller man kan opmærke den med en snor eller lign.

På banen opsættes de 6 buer og midterpinden som vist nedenstående. Bemærk, at der er to, valgfri startlinjer (se nedenstående figur).
Kort om spillet

Til spillet hører 4 kugler med farverne rød, gul, sort og blå. Rød & gul er sammen, og blå & sort er sammen.
Er man 2 spillere, har hver spiller altså 2 kugler; er man 4 spillere, foregår spillet som holdspil, hvor hver spiller hele spillet igennem har den samme kugle.

Kort fortalt gælder det for hvert hold/spiller om - ved hjælp af en kølle - at få sine 2 kugler gennem de 12 buer (6 ud og 6 retur) i den på figuren viste rækkefølge og til sidst ramme midterpinden. Dette gøres bedst ved at søge at lave slagserier (som i billard), hvilket indbefatter, at man hele tiden tænker 2-3 eller flere slag frem i spillet: Ved at lave rokade-, krokade- og bueslag får man nemlig ekstraslag…
Til hver kugle kører en klemme med samme farve. Så snart en kugle har passeret en bue, flyttes dens klemme hen på næste bue, så man altid ved, hvor langt kuglen er kommet. På udturen (de første 6 buer) sættes klemmen på overliggeren, på hjemturen (de samme buer fra modsatte retning) sættes klemmen på opstanderen. På buen til højre kan man se, at sort kugle er kommet længere end rød kugle. Begge kugler skal igennem denne bue næste gang - men i hver sin retning.
Golfkroket

Skulle man på nuværende tidspunkt være blevet afskrækket over kroketspillets mange finurligheder, kan vi berolige med, at der skam også findes en mere familievenlig variant af spillet, det såkaldte golfkroket, som spilles på samme bane men med langt enklere regler. I golfkroket er der ingen begrænsninger på antallet af spillere, og man skiftes hele tiden til at slå til sin kugle i den rækkefølge, der er angivet med farvebåndene på midterpinden.
Kroketsættene

Under menu-punktet 'kroket-sæt' præsenteres et udvalg af vore kroketsæt fra Jaques i London - verdens ældste producent af sportsudstyr! Med til hvert sæt hører en fuldstændig spilleguide på dansk med fuldstændige regler (både international kroket og golfkroket) og banemål. Desuden anvisninger til korrekt håndtering af køllen til udførelse af de mange forskellige slag, eksempler på slagserier, tekniske og taktiske fif.



Stavgangsudstyr.
www.stavgang.dk
 
Find nærmeste forhandler
 
InterHockey fokusområder
Floorball
Stavgang
Stavgangskurser